Mange boligejere står samme sted, når tanken om en ny træterrasse melder sig. Man ser for sig lange sommeraftener, et bedre samspil mellem hus og have og et uderum, der faktisk bliver brugt. Men når projektet går fra idé til beslutning, dukker de svære spørgsmål op med det samme. Hvilket træ giver mening. Hvor stor skal terrassen være. Hvad koster det reelt. Og hvornår bliver en terrasse så omfattende, at man bør behandle den som et rigtigt byggeprojekt og ikke bare en weekendopgave?
Det er præcis dér, mange fejl bliver grundlagt. Ikke fordi folk vælger forkert med vilje, men fordi de vurderer terrassen ud fra overfladen og ikke ud fra konstruktion, levetid, dræn, myndighedskrav og vedligeholdelse. En træterrasse kan være en stærk forbedring af boligen. Den kan også blive en dyr genvej, hvis underlaget er forkert, materialet er valgt uden tanke for drift, eller reglerne først bliver undersøgt, når arbejdet allerede er i gang.
Fra Drøm til Virkelighed Din Guide til den Perfekte Træterrasse
Det typiske forløb starter ofte uskyldigt. Familien vil have bedre adgang fra stue eller køkken til haven. Måske er terrænet ujævnt, måske ligger der gamle fliser, som aldrig rigtig har fungeret, eller måske er huset blevet renoveret, så terrassen nu er det manglende led. På tegningen ser det enkelt ud. I praksis er en større træterrasse en bygningsdel, som skal fungere sammen med husets sokkel, døre, regnvand, niveauforskelle og daglig brug.
Jeg ser især problemer, når terrassen bliver tænkt som et rent overfladevalg. Så taler man kun om, hvorvidt lærk er pænere end fyr, eller om hårdttræ holder farven bedre. Det er forståelige overvejelser, men de kommer for tidligt. Først skal man vide, hvordan terrassen skal bruges, hvordan den skal bygges op, og hvor længe man vil have, at løsningen holder uden større ombygning.
De valg der afgør om projektet lykkes
En god træterrasse står og falder med nogle få beslutninger, som har store konsekvenser senere:
- Materialevalg: Ikke kun anskaffelsespris, men også levetid, vedligeholdelse og hvordan overfladen ældes i dansk klima.
- Placering: Sol, indkig, adgangsforhold og sammenhæng med huset betyder mere end mange tror.
- Konstruktion: Fundament, strøafstand, fald og detaljeløsninger ved endetræ og samlinger afgør holdbarheden.
- Budget: Mange undervurderer, hvor stor del af økonomien der ligger i korrekt udførelse og forberedelse.
- Regler: Højde over terræn, værn, afstand til skel og lokale bestemmelser kan ændre projektet markant.
En vellykket terrasse kommer sjældent af gode intentioner alene. Den kommer af, at man tager de kedelige beslutninger alvorligt, før de bliver dyre.
Ved større projekter, især ved ældre huse eller ejendomme med særlige hensyn, skal terrassen tænkes som en permanent forbedring af ejendommen. Det ændrer både kravene til planlægning og kravene til håndværket. Hvis man griber det rigtigt an fra starten, får man ikke bare en terrasse, men et uderum med reel værdi.
Valg af Materialer Den Vigtigste Beslutning
Mange vælger materiale ud fra det første tilbud eller den første prøveplanke. Det er forståeligt, men det er sjældent den bedste metode. Det rigtige spørgsmål er ikke kun, hvad brædderne koster i indkøb. Det rigtige spørgsmål er, hvad terrassen koster over hele sin levetid.

Når billigst ikke er billigst
Det mest oversete regnestykke er samlede levetidsomkostninger. Prissammenligningen af terrassematerialer viser, at trykimprægneret fyr koster ca. 301 kr./m² og ofte har en levetid på kun 10–15 år, mens sibirisk lærk ligger på 557 kr./m² og ipé på 1.445 kr./m², og begge kan holde 25+ år med minimal vedligeholdelse. Det ændrer billedet markant, hvis man bygger med et langt ejerskab for øje.
Det betyder ikke, at dyrt altid er rigtigt. Det betyder, at man skal vælge materiale ud fra boligtype, brugsmønster og hvor meget drift man vil acceptere. Et sommerhus med begrænset brug kan tåle et andet valg end en helårsbeboelse, hvor terrassen bliver hovedadgangen til haven og bruges store dele af året.
Tre materialetyper og deres reelle trade-offs
| Materiale | Giver mening når | Giver mindre mening når |
|---|---|---|
| Trykimprægneret fyr | Budgettet er stramt, og man accepterer løbende vedligeholdelse og kortere levetid | Man vil bygge én gang og helst undgå større udskiftning senere |
| Hårdttræ som ipé eller Cumaru | Man prioriterer lang levetid, stabil overflade og mindre vedligeholdelse | Man kun ser på startprisen og ikke på årene efter |
| Komposit | Man vil have et ensartet udtryk og begrænset vedligeholdelse | Man foretrækker den naturlige følelse og patinering i rigtigt træ |
Komposit er en del af markedet og kan være relevant i nogle projekter, især hvor drift vægter højt. Men det er ikke automatisk en bedre løsning end træ. Overflade, temperatur i sol, detaljering ved kanter og det visuelle samspil med et ældre hus kræver en mere kritisk vurdering end i mange standardguides.
Det man mærker i hverdagen
Materialevalg handler også om oplevelse. Hårdttræ føles typisk mere tæt og roligt i overfladen. Fyr er mere tilgivende økonomisk, men kræver, at man accepterer mere bevægelse og mere vedligehold. Lærk ligger ofte mellem de to i både udtryk og økonomi.
For boligejere, der vil dykke længere ned i forskellene, er denne gennemgang af det bedste træ til terrasse et godt sted at sammenholde æstetik, drift og levetid.
Vælg ikke kun med øjnene. Vælg med kalenderen. Hvis du allerede nu ved, at du ikke får olieret og plejet terrassen løbende, skal materialet passe til den virkelighed.
Design og Placering Før du Bygger
En god træterrasse fungerer ikke bare som platform. Den skal passe til huset, til haven og til den måde, man faktisk lever på. Den terrasse, der ser bedst ud på en skitse, er ikke nødvendigvis den, der fungerer bedst mandag morgen med kaffe, skoletasker og vådt græs.

Start med brugen før formen
Det første jeg ville afklare, er ikke længde og bredde, men funktion. Skal terrassen være et sted til ro, eller skal den bære spiseplads, grillområde og passage rundt om huset? Hvis den skal løse flere ting på én gang, skal det tænkes ind fra begyndelsen. Ellers ender man ofte med en stor flade uden zoner, hvor møbleringen aldrig bliver rigtig god.
Tre spørgsmål plejer at sortere meget hurtigt i beslutningerne:
- Hvornår bruger I terrassen mest: Morgenlys og aftensol giver to helt forskellige løsninger.
- Hvor går trafikken i hverdagen: En terrasse ved køkkenet bruges anderledes end en terrasse foran stuen eller et soveværelse.
- Hvor meget privatliv er nødvendigt: Indkig fra naboer kan gøre en ellers flot placering overraskende lidt attraktiv.
Sammenhæng med huset betyder mere end størrelse
Ved større renoveringer ser man ofte, at terrassen først bliver tegnet efter huset er færdigt. Det giver tit en lidt påklistret løsning. Den stærke terrasse er den, som læser huset rigtigt. Dørplaceringer, gulvniveauer, sokkelhøjde og facadens rytme bør styre designet mere end ønsket om at få flest mulige kvadratmeter.
Et enkelt greb er at lade terrassens hovedretning følge husets linjer, men bryde med mindre felter eller niveauovergange, hvor haven kræver det. Det skaber ro. Omvendt fungerer en meget stor, ubrudt flade sjældent godt ved mindre huse, fordi proportionerne bliver skæve.
Tænk i ophold, passage og afskærmning
En praktisk måde at planlægge på er at opdele terrassen mentalt i tre funktioner:
- Opholdsfladen hvor bord, stole eller loungemøbler står.
- Passagezonen hvor man naturligt går mellem døre, trappe og have.
- Kanten mod omgivelserne hvor beplantning, trin, værn eller afskærmning skal løses.
Den terrasse, der bliver mest brugt, er sjældent den største. Det er den, hvor adgang, sol og møblering arbejder sammen uden at man skal tænke over det.
Ved ældre ejendomme og bevaringsværdige huse skal man også være varsom med at presse et moderne terrasseudtryk ned over en facade, der kalder på mere tilbageholden detaljering. Her giver det ofte bedre mening at arbejde med proportioner, farver og afslutninger, der tager hensyn til husets karakter i stedet for at konkurrere med den.
Fundament og Konstruktion Håndværket Bag en Holdbar Terrasse
En terrasse kan se færdig og flot ud den dag, brædderne bliver skruet fast, men det er først efter nogle vintre, man ser kvaliteten af arbejdet. Jeg ser de samme fejl igen og igen i større projekter. Underdimensioneret fundament, for lange spænd, for lidt luft under konstruktionen og for mange hurtige løsninger tæt på huset. Det er også her, økonomien skal vurderes nøgternt. Den billigste opbygning er sjældent den billigste over 15 til 25 år, hvis man senere skal rette sætninger, skifte skæve brædder eller bygge dele af terrassen om.
Fundamentet bestemmer om resten holder
Fundamentet skal passe til jordbund, terrænfald, højde over terræn og den belastning, terrassen faktisk får. En lav terrasse på veldrænet bund kan ofte løses enklere end en hævet terrasse med trapper, læhegn eller udekøkken. Men så snart konstruktionen løfter sig fra jorden, eller underlaget er blødt, skal forankringen projekteres ordentligt.
Ved stolper i jord er min standard at komme frostfrit ned, så konstruktionen ikke arbejder unødigt hen over året. Er grunden fugtig, skrånende eller ujævn, bliver der sjældent sparet noget ved at springe geoteknikken over med let hånd. Man flytter bare regningen frem i tiden.
Vil du forstå forskellen på punktfundamenter, stolpesko og opbygning på faste underlag, er en gennemgang af fundament til terrasse et godt sted at starte.
Strøer og spænd skal dimensioneres efter brættet, ikke efter ønsket om at spare træ
Mange gør underkonstruktionen for spinkel, fordi den ikke er synlig, når terrassen er færdig. Det er en dyr besparelse. Vores standard er, at strøafstanden altid fastlægges ud fra bræddernes dimension, træsort og den oplevede komfort, man vil have i overfladen. Tyndere brædder kræver tættere understøtning. Ellers får man en terrasse, der giver sig under møbler, føles blød at gå på og slides hurtigere ved samlinger og skruepunkter.
Det samme gælder spænd mellem bjælker og placering af understøtninger. Jo større terrasse, jo vigtigere er det at tænke i lastveje og gentagelser i konstruktionen, ikke bare i hvor hurtigt man kan komme videre med beklædningen. En terrasse skal kunne optage vægt fra mennesker, møbler, sne og regn uden at arbejde unødigt.
Vand ødelægger flere terrasser end forkert trævalg
De fleste alvorlige skader starter med fugt, der bliver holdt tilbage. Derfor bygger jeg altid terrasser med tydelig afvanding væk fra huset, fri ventilation under konstruktionen og detaljer, der ikke lukker vand inde omkring samlinger og endetræ.
Endetræ er særligt udsat og skal behandles derefter. Snitflader skal beskyttes, og træ må ikke stå, så det kan suge fugt fra jord eller blive ved med at være vådt efter regn. Jeg bruger også adskillelse mellem terrassebrædder og strøer, hvor konstruktionen kræver det, så vand ikke står i kontaktfladerne længere end nødvendigt.
Det er små detaljer på tegningen. Det er store forskelle på levetiden i praksis.
Byggehøjde, sokkel og døre kræver disciplin
Ved huset opstår mange af de fejl, som senere bliver dyre. Terrassen bliver lagt for højt, så den kommer for tæt på dørtrin, facade eller sokkel. Resultatet er dårlig afvanding, begrænset ventilation og en løsning, der gør vedligehold og rengøring vanskeligere. I værste fald leder man fugt hen til de bygningsdele, man netop burde beskytte.
Her skal man ikke kun tænke tømrerarbejde. Man skal også håndtere regler. Højde, afstande, værn, trapper og tilknytning til huset kan udløse krav, som mange først opdager, når projektet er i gang. Det er en klassisk fejl i større renoveringer. Der bliver indhentet tilbud på selve terrassen, men ikke afsat tid og budget til afklaring af konstruktion, niveauer og eventuelle ansøgninger. Den regning kommer ofte senere som ændringsarbejde.
Fejlene jeg oftest ser i store terrasseprojekter
- For få fundamentpunkter i forhold til spænd og belastning.
- For lille afstand mellem jord og træ, så ventilationen bliver for dårlig.
- For lav byggehøjde ved facade og døre.
- Afslutninger og trapper, der ikke er tænkt som en del af den bærende konstruktion.
- Samlinger placeret uden ordentlig understøtning.
- For optimistisk budget, hvor underkonstruktionen bliver stedet man sparer.
Hvis målet er en terrasse, der holder sig stabil og pæn i mange år, ligger værdien i det arbejde, man ikke ser bagefter. Godt håndværk her giver lavere levetidsomkostninger, færre reparationer og en konstruktion, som også er lettere at vedligeholde korrekt.
Vedligeholdelse der Sikrer en Lang Levetid
Efter det første efterår ser jeg ofte det samme. Blade ligger i hjørnerne, alger sætter sig i skyggesiderne, og vand bliver stående de steder, ingen tænkte over i sommer. Det er dér, en træterrasse enten begynder at ældes pænt, eller bliver dyr i drift.
Vedligeholdelse handler ikke kun om udseende. Det handler om at beskytte den investering, du allerede har lagt i materialer, underkonstruktion og arbejdsløn. Ser man på de samlede levetidsomkostninger, er det sjældent olien eller rengøringen, der koster mest. Det dyre er udskiftning af brædder, fastgørelser og kantafslutninger, når små tegn på slid får lov at udvikle sig.
Trykimprægneret fyr kræver normalt mere løbende pleje end hårdttræ og mange modificerede produkter. Til gengæld er startprisen ofte lavere. Det er den type afvejning, boligejere bør tage alvorligt fra begyndelsen. Billigere indkøb kan sagtens ende med højere samlede omkostninger over terrasseens levetid, hvis overfladen skal behandles oftere, eller hvis enkelte dele hurtigere må skiftes.
Timing betyder meget.
Et af de mest oversete punkter er fugtindholdet i træet før behandling. Bygmas vejledning om terrasseolie angiver, at træets fugtindhold skal være under 18 % før oliering. Det bør måles med en fugtmåler. Hvis træet stadig er fugtigt efter vask eller regn, binder olien dårligt, og resultatet bliver korttidsholdbart.
Det er en klassisk fejl at rense terrassen i weekenden og give olie samme dag, fordi vejret ser tørt ud. Sol på overfladen er ikke det samme som tørt træ i dybden. Jeg anbefaler altid at vurdere både fugt, temperatur og hvor udsat terrassen ligger for skygge, nedfald og langsom udtørring.
Hvis du vil planlægge arbejdet mere konkret efter trætype og årstid, findes der gode råd om vedligeholdelse af træterrasse.
En vedligeholdelsesrutine der virker i praksis
En terrasse holder sig pænere og billigere i drift, når eftersynet er fast og enkelt:
- Rens overfladen før du vurderer noget andet: Snavs, alger og pollen skjuler revner, misfarvninger og begyndende slid.
- Kontrollér skruer, samlinger og kanter: Især ved trapper, afslutninger og områder med høj trafik.
- Mål fugten før olie eller anden behandling: Behandl aldrig ud fra kalenderen alene.
- Vurdér slid efter placering: Sydvendte terrasser tørrer og arbejder anderledes end terrasser i skygge eller tæt på beplantning.
- Skift enkelte skadede brædder i tide: Det er billigere end at vente, til flere felter skal løftes og tilpasses.
Vedligeholdelse bør lægges ind som en fast driftsopgave, ikke som en redningsaktion hvert femte år.
Hårdttræ og andre mere formstabile materialer kræver ofte mindre overfladebehandling, men de passer stadig ikke sig selv. Overfladen skal holdes ren, afvanding skal fungere, og beslag og samlinger skal efterses. Det er også her, total cost of ownership bliver relevant. Et materiale med højere indkøbspris kan være fornuftigt, hvis det giver mindre arbejde, færre udskiftninger og et mere stabilt udtryk over tid.
Den terrasse, der holder længst, er sjældent den, der har fået mest kosmetisk pleje. Det er den, hvor man har passet løbende på fugt, snavs, fastgørelser og slid, før skaderne bliver konstruktive.
Realistisk Budget og Tidsplan for dit Projekt
Mange boligejere starter med at gange terrassearealet med en pris på brædder. Det giver næsten altid et for lavt budget. På større projekter er det som regel fundament, underkonstruktion, tilpasninger ved huset, adgangsforhold og arbejdstid, der afgør økonomien.

Hvad koster en træterrasse i praksis
Prisguiden for træterrasser i Danmark angiver, at en professionelt bygget træterrasse typisk ligger mellem 800 og 2.500 kr. pr. m² inklusive moms, materialer og fundament. Samme kilde oplyser, at en gennemsnitlig terrasse på 50 m² ofte lander omkring 65.000 kr., hvor materialerne udgør cirka 12.500 kr.
Det spænd er realistisk. En lav terrasse på jævnt terræn i standardmål er en helt anden opgave end en hævet løsning med trapper, værn, mange tilskæringer og afslutninger mod facade, døre eller sokkel. Derfor giver en kvadratmeterpris alene kun mening som et groft første overslag.
For gør-det-selv-projekter viser samme kilde også et markant lavere udgangspunkt, men den besparelse holder kun, hvis opbygningen er korrekt første gang. Fejl i fundament, fald, fastgørelse eller afstande mellem strøer bliver dyre at rette, især når overfladen allerede er lagt.
Det, der driver prisen op eller ned
De største budgetforskelle ligger sjældent i overfladen alene. De ligger i det, man ikke ser, og i de detaljer, der tager tid at udføre ordentligt.
| Budgetpost | Hvad påvirker den |
|---|---|
| Materialer | Træsort, dimensioner, sortering, synlige afslutninger og valg af beslag |
| Arbejdskraft | Terrassens højde, adgang til grunden, tilskæringer og tilpasning mod eksisterende byggeri |
| Fundament og forberedelse | Jordbund, bortkørsel, opretning, eksisterende belægning og behov for udgravning |
| Ekstra elementer | Trapper, værn, gelænder, belysning og løsninger omkring niveauforskelle |
På papir kan eksotisk hårdttræ se dyrt ud og trykimprægneret fyr billigt. I praksis bør valget vurderes over hele levetiden. Den højere indkøbspris kan være fornuftig, hvis materialet holder formen bedre, kræver færre udskiftninger og giver lavere vedligehold over 10 til 20 år. Omvendt kan et billigere materiale stadig være det rigtige valg, hvis budgettet er stramt, og man accepterer mere løbende drift og et kortere interval mellem reparationer.
Jeg plejer at anbefale, at budgettet deles i tre lag: selve terrassen, nødvendige følgearbejder og en reserve til det uforudsete. På større renoveringer kommer der ofte små poster frem undervejs. Det kan være justering af dørtrin, ekstra afvanding, flere punktfundamenter end forventet eller behov for bedre afslutninger mod huset.
Tidsforbrug og realisme
Tid skal regnes med på samme måde som materialer. En terrasse bliver ikke hurtig, bare fordi tegningen ser enkel ud. Opmåling, afsætning, nivellering, levering, sortering af materialer og oprydning tager flere timer, før de første brædder overhovedet bliver monteret.
Som nævnt tidligere tager selvbyg hurtigt længere tid end planlagt, især på terrasser med niveauforskelle eller ujævnt underlag. Vejr, leveringstider og små fejl i opretning flytter tidsplanen mærkbart. Det gælder også for professionelle projekter, men her er processen normalt strammere styret.
En realistisk tidsplan for et større terrasseprojekt bør derfor have faste milepæle: opmåling, myndighedsafklaring hvis det er relevant, indkøb, jord og fundament, underkonstruktion, belægning og afslutninger. Først derefter giver det mening at aftale en færdigdato.
Budgetoverskridelser på terrasser skyldes ofte manglende afklaring i starten. Ikke kun dyre materialer, men også jordarbejde, detaljeløsninger, spildtid og ændringer under udførelsen.
Den bedste økonomi ligger sjældent i den laveste startpris. Den ligger i en løsning, der er bygget korrekt, kan godkendes, og ikke skal laves om efter få år.
Forstå Byggeregler og Undgå Dyre Fejl
Du står med tegningen klar, materialerne er valgt, og håndværkeren kan gå i gang mandag. Fredag før opstart opdager du, at terrassens højde udløser krav til værn, og at kommunen vil have sagen afklaret først. Så er projektet allerede blevet dyrere, før den første stolpe er sat.

Hvornår reglerne begynder at styre projektet
Byggeregler er ikke papirarbejde ved siden af selve byggeriet. De er med til at bestemme terrassens højde, placering, adgang, værn og i nogle tilfælde også udseende. Det gælder især ved hævede terrasser, terrasser tæt på skel og løsninger, der bliver en tydelig del af husets arkitektur.
Så snart terrassen løftes fra terræn, ændrer projektet karakter. Der kan komme krav til rækværk, sikkerhed og afstandsforhold, og de krav påvirker både konstruktionen og den samlede levetidsøkonomi. Et værn er ikke bare nogle ekstra løbende meter træ. Det kræver stolper, fastgørelser, korrekt opbygning og senere vedligeholdelse.
Det er også her, mange undervurderer total cost of ownership. En løsning, der ser billig ud på tilbudslisten, kan blive dyr i drift, hvis den først skal ændres for at leve op til reglerne, eller hvis der vælges detaljer, som er besværlige at vedligeholde og udskifte.
Kommunen skal afklares tidligt
Lokale bestemmelser er ofte det punkt, der vælter tidsplanen. Afstand til skel, højde over terræn, indbliksgener, bevaringshensyn og lokalplaner bliver håndteret forskelligt fra kommune til kommune. Naboens terrasse er derfor en dårlig facitliste.
Prisgennemgangen om træterrasser og myndighedskrav peger på, at hævede terrasser og ejendomme med særlige forhold oftere udløser myndighedsbehandling og ekstra omkostninger. Selve gebyret er sjældent det store problem i et større projekt. Den reelle udgift ligger i forsinkelser, omtegning og ændringer i konstruktionen, hvis afklaringen kommer for sent.
Ved fredede, bevaringsværdige eller arkitektonisk følsomme ejendomme bliver kravet til tilpasning typisk skærpet. Her skal terrassen ikke kun kunne bygges. Den skal også passe til huset, soklen, adgangsforholdene og det visuelle udtryk.
Fejlene jeg oftest ser
- Projektet tegnes færdigt før myndighedsafklaring. Så bliver reglerne en omkostning i stedet for en ramme.
- Højden vurderes for løst. Få centimeter kan ændre krav til værn, adgang og tilladelse.
- Afstand til skel tages som et skøn. Det skal måles og holdes op mod lokale bestemmelser.
- Værn behandles som tilbehør. I praksis er det en del af konstruktionen og budgettet fra starten.
- Ældre ejendomme får en standardløsning. Det giver ofte et dårligere resultat både teknisk og visuelt.
En god tommelfingerregel er enkel. Hvis terrassen er hævet, tæt på skel eller koblet tæt til huset, så skal reglerne undersøges, før du bestiller materialer.
De dyreste fejl på terrasseprojekter opstår sjældent i selve monteringen. De opstår, når projektet er rigtigt bygget, men forkert planlagt.
Konklusion Gør-det-selv eller Hyre en Tømrer?
En træterrasse kan være et overskueligt gør-det-selv-projekt, hvis den er terrænnær, enkel i formen og uden komplicerede overgange til hus, sokkel eller niveauforskelle. Så længe man holder sig inden for det simple, kan opgaven være realistisk for en erfaren boligejer med tid, værktøj og forståelse for konstruktion.
Større terrasseprojekter er noget andet. Når terrassen bliver hævet, når den skal fungere som en integreret del af en større renovering, eller når den bygges ved ældre, fredede eller bevaringsværdige ejendomme, stiger kravene hurtigt. Her er det ikke nok, at overfladen bliver pæn. Fundament, dræn, opbygning, myndighedskrav og detaljering skal alle være rigtige samtidig.
Det vigtigste valg er derfor ikke kun træsorten. Det er, om projektet bliver grebet an med den grundighed, som investeringen kræver. Hvis man vil bygge med fokus på levetid, realistisk økonomi og en løsning, der også holder om mange år, bør større projekter håndteres som rigtige byggeopgaver fra første streg.
Har du et større terrasseprojekt i Ballerup eller Storkøbenhavn, og vil du have en nøgtern vurdering af konstruktion, materialevalg og myndighedskrav, kan det give mening at tage en faglig dialog med Tømrermester Arenstorff ApS. Det er især relevant, hvis terrassen indgår i en samlet renovering, eller hvis ejendommen stiller særlige krav til planlægning og udførelse.